DECORATE. DECORATE.

• Post-punk
• Label : Target Records
• Territory : Europe
• Booking : jens@audiblemusic.dk
• Home Town : Copenhagen
Efter 15 år i dvale udgiver postpunkerne i Decorate Decorate ny musik. Med første singlen A SUN til marts og andensinglen SURFACE TENSION senere på foråret varsler bandet det kommende fuldlængdealbum CLEAN.
”Who wants to be clean
at nineteen”
I 2007 væltede Decorate Decorate den alternative rockscene med sylespidse, symfoniske lydlandskaber og hæsblæsende koncerter. I en tid hvor Myspace dominerede musikformidlingen gik bandet fra at være komplet ukendte til at toppe hedengangne Det Elektriske Barometer i samfulde 8 uger, spille Roskilde Festival, Ungdomshuset og landets spillesteder i en hæsblæsende og alt for kort karriere. Den sluttede blot tre år efter, de første gang greb instrumenterne og tog ladegreb med deres poetiske version af postpunken. Og nu er de endelig tilbage!
”I’ll reflect the light of your woven hands
as they caress the surface of my only skin”
Efter mere end et årtis hiatus mødtes det oprindelige orkester med keyboardist Kristian Nygaard Olsen (tidligere Oh No Ono, Christian Hjelm etc) i enighed om at spille en reunion koncert på Loppen. Og efter at have spillet for 400 lydhøre publikummer på et sveddryppende og eksalteret spillested, kunne de mærke, at Decorate Decorate havde mere at byde på.
Siden har de forenet sig med producer Brian Batz og Grapehouse Studio, hvor de formet den kommende plade.
“In a room full of sun
with a lung full of air”
