Red Lama (DK)
• Rock/Psych
• Territory : World
• Booking : jens@audiblemusic.dk
• Home Town : Copenhagen
Red Lama er et rockband bestående af seks mand, der har eksisteret siden sommeren 2011.
Musikalsk tog bandet sit udgangspunkt i den psykedeliske rock, men har over årene suppleret de lange udsyrede passager med en sangskrivning fokuseret på dansable og percussive grooves samt et større fokus på sangstruktur og den gode melodi. Det er håndspillet, moderne rockmusik, der trækker bred inspiration fra bl.a. krautrock, postrock, jazz samt britisk electronica og rock.
Red Lama udgav deres debutalbum, Dreams are Free, i 2016, og fulgte i 2018 op med albummet, Motions, og EP’en Dogma. I november 2022 vendte bandet tilbage med sit tredje album “Memory Terrain”, indspillet i Black Tornado Studio i samarbejde producer, Nikolaj Nielsen.
Bandet er særligt kendt for sine liveoptrædener, og har ved flere lejligheder høstet anerkendende ord i musikmagasiner som GAFFA, Bands of Tomorrow, Undertoner og Rockfreaks for deres intense koncerter, der båder indbyder til fordybelse og trance-agtig dans. Foruden turneer rundt omkring i Danmark, herunder optræden på Spot festival har Red Lama besøgt diverse festivaler i udlandet, herunder Sverige, Tyskland, Finland og senest Indien i januar ‘20.